Udviklingsprojekt

Opgave 1 

Af Robin, Rasmus , Louis og Anita 

Hvor?

Børnehaven Chilli, Hoptrup

Kontaktperson: Marianne Beck

Forbesøg:  mandag d 17/2-2020 kl 9.15

Denne opgave er en del af forberedelsen af interventionen / udviklingsarbejdet. Målet med
opgaven er, at vi som studerende kan:

1. Problemstilling – 

Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis.



Vi ønsker at benytte os af aktionslæringsmetoden, som et pædagogisk didaktisk redskab.
Dette gør vi fordi det er en metode der kan bidrage til at understøtte faglig pædagogisk udvikling rettet mod børnenes hverdag samt udvikling af pædagogens faglighed.

Metoden sikre ligeledes at der sker en opfyldelse af mål og målsætninger der samfundsmæssigt er sat for pædagogisk arbejde i praksis. Dvs at metoden fordre at vi løbende reflektere og dokumentere vores mål og målopfyldelse.

Et aktionslæringsforløb er optaget af, at forandre eller skabe bevægelse og udvikling i praksis. Og arbejde med og reflektere over opfattelse og forståelse af det daglige arbejde, kan føre til udvikling og forandring, når der i fællesskab skabes nye ideer.
Der sættes bestemte fokus for udviklingen, som der så arbejdes i dybden med, på en systematisk og målrettet måde. Dette fordre samarbejde og et fælles fokus, for at forløbet giver mening og der opstår en ejerskabsfølelse, både hos personale samt børn.

I forhold til at lave et udviklingsprojekt, mener vi derfor at aktionslæringsmetoden er et godt og overskuelig redskab, som konkretisere det der udvikles, samt den læring der foregår imens.

Der kommer fokus på Aktionen- altså det at handle eller agere og lære hvad man tilegner sig af viden, færdigheder, erfaringer, kundskab, kompetencer osv.

Såvel som læringen- en proces der resulterer i adfærds- holdnings- og værdiændringer i et menneske.

Samtidig lægges der vægt på de mellemmenneskelige relationers betydning for motivation og trivsel. 


Nedenfor har vi opsat nogle spørgsmål og undringer som vi forestiller os kunne være interessante at arbejde med:

• Hvordan/hvorfor arbejder Børnehuset Chilli med Science og Natur i institutionen? - Hvorfor er det interessant om børn kommer i naturen, både i naturen som ligger på legepladsen, samt brug af nærmiljø når de er på tur?

Børnehaven har indført en ugentlig “udedag”- med bål hygge om torsdagen, hvilket vi har aftalt vi deltager i den kommende torsdag 20/2-2020 kl 9.15.

• Er der noget særligt der optager børnegruppen og personalegruppen. Særlige undringer som kan arbejdes videre med?

Undring fra personalet i børnehaven Chilli efter for besøget: Hvordan motiveres de børn som har svært ved at lege udenfor. Hvordan fastholder vi deres interesse, så vi undgår at de søger indendørs?

De studerende: Medinddragelse af disse børn i udviklingsprojektet? Børneinterview mhp medinddragelse på torsdag, samt iagttage og undersøge børnenes færden.

• Videreudvikle og forandre udearealer/skovområdet. Hvordan indbyder den til  at arbejde med naturfaglige fænomener? Kan man videreudvikle på skovarealet og skrænten så det får nogle blivende naturfaglige elementer, og vil det betyde at børnene bruger området noget mere? 

Dette punkt er godkendt af Marianne Beck, kontaktperson i Chilli, som udviklingsprojekt, samt gennemgået ideer med hende. 



Ideer:

• Insekthotel 

• Fuglehuse- fuglemad

• Natur sted med bord og siddepladser- krukker/ bøtter/syltetøjsglas til indsamling af små dyr

• Hjemmelavet musikinstrumenter- science ?

• Vandbane- tagrende- rør- boldbane i skoven

• Suge Fælder, ørntvistefælder, kartoffelfælder, faldfælder, insekt væddeløb- plakat på presenning   -inspiration - naturen hvor i bor.

• Lamineret materiale med bestemmelses typer af de små dyr børnene kan finde

• Huler/hytter og regnvejsly- presenning

• Banko- skattejagt (på lamineret papir som holder i al slags vejr)

• Halmballer- stole- paller (genbrugsmatrialer)

• Benytte skrænten på børnehavens legeplads til noget sjovt- evt et reb de kan klatre op af.

2.Viden- 

planlægning af vores aktion, beskrivelse at vores undersøgelsesspørgsmål (hvad vil vi gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for os at have?



Vi tager udgangspunkt i personalets interesser samt det børnene er optaget af. Hvad vil de gerne vide mere om? Hvor kan vi arbejde med børnenes initiativ? Vi ønsker at planlægge vores aktion sammen med børnehaven Chilli, på den måde oplever de medejerskab over projektet og dermed bliver det nemmere at implementere forandringerne efter forløbets afslutning.

Ligeledes er personalets involvering vigtig,  i forhold til opfølgning/refleksioner gennem processen og deres iagttagelser i praksis.

Vi har ved for besøget aftalt at der arbejdes med at videreudvikle og forandre udearealer/skovområdet, med det mål at børnene benytter sig noget mere af området.

Det er os som studerende, der skal udføre selve aktionen sammen med børnene, men personalet involveres for at støtte op omkring børnenes videns- og udviklingsforløb. 

Vi har gennemgået nogle af vores undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på og hvorfor er det interessant?) sammen med Marianne Beck fra Chilli.

Spørgsmålene:

1. Hvor finder I det mest relevant at igangsætte forandringer og udvikle praksis? Er det på legepladsen eller når i er på tur?

2. Hvordan arbejder i med læreplanstemaet om natur, science og udeliv både hjemme i børnehaven og når I er på tur?

3. Hvor meget oplever personalet at børnene bruger naturområdet på legepladsen?
Hvad er børns kendskab til insekter, naturfaglige begreber osv?

4. Hvordan inddrages børns erfaringer og ideer- i forhold til at føle medejerskab- Socialkonstruktivistisk tilgang. Både i hverdagen- men også når vi skal planlægge aktionen?

5. Hvordan samarbejder børn omkring konkrete undersøgelser/eksperimenter og selve skabelsen af aktionen.

6. Hvordan fastholder børnene sig i en aktivitet som ikke er voksenstyret (bruger de nye tiltag på egen hånd, også når de studerende ikke længere er der.)

Viden:

Citat fra Danmarks naturfredningsforening: 
Børn skal have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens skyld. Ved at bruge naturen i hverdag og undervisning – til leg og læring – er vi med til at klæde børnene på, så de i fremtiden kan træffe gode, kloge og rigtige beslutninger omkring samfundet og naturgrundlaget.

Danmarks naturfredningsforening har udarbejdes materiale som helt konkret giver eksempler på hvordan man kan arbejde med nyskabelser i naturen hvor man bor.
https://issuu.com/danmarksnaturfredningsforening/docs/inspirationshaefte_nd_2015pdf

En undersøgelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget sammen med Gallup i foråret 2015, viser, at børn tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn.
Men hvilken betydning har dette for børn?
Danmarks Naturfredningsforening mener at børn trives bedre, når de er meget ude.
De påpeger at:  God plads, frisk luft, motion og lys giver mindre stressede og syge børn. Sunde, glade og tilfredse børn får mere energi til at opleve, lære og udvikle sig.
Lige så snart vi kommer ud af institutionernes firkantede rum, begynder børnenes oplevelser med naturen.



Inspirationsmateriale: 

De grønne spire https://groennespirer.dk/
Kanon natur - insekter https://naturstyrelsen.dk/media/nst/66874/KanonNatur_Insekter.pdf
Naturen hvor I bor: https://friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/Naturen%20hvor%20I%20bor%202015.pdf




Andet forsknings materiale på området er: 

Betydningen af dagtilbudsarbejde med børn i naturen https://videnomfriluftsliv.dk/sites/default/files/pdf/Pdf-filer/forskningsoversigt-dagstilbudsarbejde-med-boern-i-naturen.pdf

Natur i danske dagtilbud 2018, Niels ejbye-Ernst: https://centerforboernognatur.dk/dokumenter/projekter-kom-med-ud-notat.pdf


Natur, udeliv og science - Niels ejbye ernst

3. Iagttagelse – 

indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) vi anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Ved første besøg har vi observeret og set hvordan området ser ud og stillet spørgsmål som tager udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmål til personalet.

Vi har taget billeder af området, samt talt om de muligheder vi har med områder, samt afstemt forventninger med personalet og fået deres accept til at arbejde med de ovennævnte ideer og tiltag.

 
Mødet på torsdag d 20/2-2020 : Vi medinddrager børnene, samt følger dem i deres udedag. Vi vil lave iagttagelser af hvordan børnene er på legepladsen og se efter deres hverdagsvaner i børnehaven, samt uformelle børneinterviews og indsamle billedmateriale.

Vi vil bruge 1-2 dage i næste uge til selve aktionen 

Og afslutningsvis vil vi aftale et besøg som skal have fokus på evaluering samt samtale om hvordan projektet efterfølgende kan og er blevet  implementeret på stedet.

Tidsplanen og dato for selv Aktionen vil vi sammen med personalet, Marianne Beck udføre ved næste besøg, da vi må have respekt for institutionens planlægning og dagsorden.



Forsknings teori som kan bruges: 

Pernille hviid i:
https://bupl.dk/wp-content/uploads/2018/01/uncategorized-iagttagsommetode-3595.pdf

Krogh, Suzanne og Smidt, Søren (2016) Aktionslæring i pædagogisk praksis, Dalfolo, Frederikshavn. Overvej at anvende den didaktiske aktionslæringsmodel til at strukturere jeres udviklingsprojekt.

Pædagogens undersøgel metoder af Lars christian Aagerup

 

Den didaktiske aktionslæringsmodel Kilde: side 26