Dyreholds opgave E
Af Robin, Louis, Rasmus og Anita
d. 30/1-2020
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Udover at lære helt basal viden om afrikanske kæmpesnegle, har vi lært hvad det vil sige at etablere et dyrehold som også kan indtænkes i den pædagogiske praksis.Vi har erfaret at, oplevelser med dyr skal være integreret del af børns hverdag for at kunne bruges som et fundament for senere miljøforståelse og handlekompetencer.
Det er de daglige små positive oplevelser der rykker i det lange løb. Det betyder at naturoplevelser også skal kunne erhverves i nærmiljøet, hvilket vi er med til at tilbyde ved at etablere dyrehold i fx en SFO.
Små børn skal lære at omgås dyr, mærke dem og føle, at det er spændende at være sammen med dem. De lidt større børn kan på basis af egne erfaringer forstå og handle ansvarsfuldt og fornuftigt, når de arbejder med dyr.
Arbejdet med dyrene bliver et skub i den rigtig retning, så de stille og roligt kan opbygge en holdning til naturen med respekt for det levende og med forståelse for vores afhængighed at natur og dyr.
Børne lærer bedst af engagerede voksne. Børn har brug for nysgerrig voksne på deres tur til naturoplevelser eller i fastholdelsen at deres interesse for et dyrehold. Da børn i dag for de fleste naturoplevelser foran computeren eller Tv’et , der er det vigtig at have voksne til stede som kan kombinere fiktion med fakta, for denne kombination er vigtig når børn skal lærer og forstår de vigtige sammenhænge. (Didriksen 2008 s. 27-31)
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Vi mener ligesom Trine Hyllested i artiklen “dyr i pædagogik. Dyr er en øjenåbner”i børn og unge fra 2012 at det vigtigt, at dyrene bliver brugt som læringsværktøj og undervisningsmiddel og ikke bare som underholdning. Ellers synes hun ikke, det er etisk forsvarligt at have dyr i institutionen. Vi har også før haft fokus på hvordan vi fastholder interessen for dyrene, for at undgå at de blot sygner hen i et hjørne i klasseværelser, for hvis det er tilfældet, kan vi ikke etisk forsvare at holde dyr i institutioner. I samme artikel ytre Rikke Christensen, der er dyrlæge og leder af Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde, at hun er enig og siger:
“Børnene skal lære, at dyr er levende væsener, som kan komme til skade. De skal lære, at dyr ikke bare er legetøj.” (Børn og unge. u.å
Hvis vi kort sammenkobler det etiske perspektiv med natursyn, mener vi at der er tale om det antropocentriske natursyn at etablere et dyrehold i institutioner. Formålet er at dyreholdet tjener menneskets værdier, velfærd og interesser. Vi bruger dyreholdet som et formidling- og undervisnings eksempel som skal styrke børns læring og kendskab til naturfaglige elementer.
Men måden hvorpå vi holder og passer dyreholdet, mener vi mere læner sig op at det zoocentriske natursyn, da vi tildeler dyrene en egenværdi. Vi ønsker at sikre dyrevelfærden, giver mulighed for deres naturlige livsudfoldelser og sikre et værdigt liv og død. Vores dyrehold er ikke etableret med henblik på produktion og avl, hvor dyrene ikke får mulighed for at udfolde deres iboende natur og instinkter.
Vi giver sneglene mulighed for at få en kost som læner sig op at det de ville leve af i naturen, samt sørger for at opretholde temperatur og fugtigheden, som de ville lever under i regnskoven.
Sneglenes kost skal være økologiske grønsager og frugt, for at undgå at de udsættes for sprøjtemidler, hvilket de ikke tåler. Her kunne man inddrage det økocentriske natursyn, da vi gennem indkøb af disse fødevare støtter den økologiske produktion. (Edlev 2015. s. 253-358)
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
Mange børn lærer rigtig godt gennem kropslig læring. Her kan det forstås som en forståelse af, hvordan dyrenes livscyklus er. Børnene kan være med til at se dyrene blive født, de kan være med til at fodre dem, se dem vokse og gøre deres bur rent. Dette styrker børns forståelse af dyrevelfærd og deres almene dannelse.Det, dyr kan være med til at give, er en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som kan være vanskeligt at skabe med bøger, papir og digitale medier.
Dyrehold er en meget virkelighedsnær og konkret måde at vise og forstå verden på.
Hvis børn er delt ind i mindre hold, styrkes børn samarbejdsevne fordi de i fællesskab hjælper hinanden med at huske på de opgaver, som skal løses i løbet af ugen. Denne opgave giver samtidig børn en følelse af, at kunne klare en opgave, hvilket giver dem en bedre forståelse af egne evner og tro på sig selv.
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Alle børn kender til bænkebidere, regnorm og mariehøns. Det er de mest kendte hvirvelløse dyr og der findes mange sange omkring de dyr. For mange børn er sneglen et dyr, som er forbundet med utryghed og måske godt kunne undværes. Derfor er det vigtigt, måske især for os selv, at blive bevidste om hvordan vi vil håndtere dyrene og på den måde kan vi gå forrest i mødes med sneglene. Det er vigtigt, at vi er inspirerende og nysgerrige som rollemodel, som guide, medopdager og fortæller, da det handler om at man sammen med børnene får gode, spændende og trygge naturoplevelser (Ejbye-Ernst, Stokholm, 2015, s. 109).
Vi havde besøg af en dreng fra fjordskolen, som vi vil fremhæve i denne sammenhæng. Han har normalt meget svært ved at have klistrede fingre, men da vi lavede et science-projekt, hvor vi skulle lave snegleslim, glemte han helt hans utryghed ved slimede fingre og levede sig fuldt ind i aktiviteten. Han endte med at lege med slimen og udforske forskellige måder at bruge det på.
Et andet eksempel var en 8 årig pige, som ret hurtigt fandt mod til at tage sneglene op og røre ved dem. Hun vaskede dem, gav den føde og var med til at gøre terrariet rent. Hun var yderst interesseret og forgangsbillede for hendes klassekammerater. Hun mestrede opgaven med sneglene, hvilket hun var meget stolt over, og man kan antage at hun kan bruge denne positive oplevelse i hendes fremtidige håndtering af problemstillinger og udfordringer hun vil møde.
Litteraturliste
Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk HaveEdlev T.L (2015) Natursyn og etik i: Natur og miljø i pædagogisk arbejde. S. 353-358 Munksgaard. Kbh
Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels forlag.
Børn & unge (2012) Tema: Dyr i pædagogik. Dyr er en øjenåbner. Lokaliseret d 30/1-20 på:
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AFB00E59FA8DC773C1257A9A003E2904?opendocument&fbclid=IwAR3B6M-sO1e__dkKY1ahCtDgguj51LG3IPw2gDTal2V_V89e87a8ZNwXHpw
