Viser opslag med etiketten Dyrehold. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyrehold. Vis alle opslag

torsdag den 30. januar 2020

Dyreholds opgave E

Dyreholds opgave E

Af Robin, Louis, Rasmus og Anita
d. 30/1-2020
 

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Udover at lære helt basal viden om afrikanske kæmpesnegle, har vi lært hvad det vil sige at etablere et dyrehold som også kan indtænkes i den pædagogiske praksis.
Vi har erfaret at,  oplevelser med dyr skal være integreret del af børns hverdag for at kunne bruges som et fundament for senere miljøforståelse og handlekompetencer.
Det er de daglige små positive oplevelser der rykker i det lange løb. Det betyder at naturoplevelser også skal kunne erhverves i nærmiljøet, hvilket vi er med til at tilbyde ved at etablere dyrehold i fx en SFO.

Små børn skal lære at omgås dyr, mærke dem og føle, at det er spændende at være sammen med dem. De lidt større børn kan på basis af egne erfaringer forstå og handle ansvarsfuldt og fornuftigt, når de arbejder med dyr.
Arbejdet med dyrene bliver et skub i den rigtig retning, så de stille og roligt kan opbygge en holdning til naturen med respekt for det levende og med forståelse for vores afhængighed at natur og dyr.

Børne lærer bedst af engagerede voksne. Børn har brug for nysgerrig voksne på deres tur til naturoplevelser eller i fastholdelsen at deres interesse for et dyrehold. Da børn i dag for de fleste naturoplevelser foran computeren eller Tv’et , der er det vigtig at have voksne til stede som kan kombinere fiktion med fakta, for denne kombination er vigtig når børn skal lærer og forstår  de vigtige sammenhænge. (Didriksen 2008 s. 27-31)


16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Vi mener ligesom Trine Hyllested i artiklen “dyr i pædagogik. Dyr er en øjenåbner”
 i børn og unge fra 2012 at det vigtigt, at dyrene bliver brugt som læringsværktøj og undervisningsmiddel og ikke bare som underholdning. Ellers synes hun ikke, det er etisk forsvarligt at have dyr i institutionen. Vi har også før haft fokus på hvordan vi fastholder interessen for dyrene, for at undgå at de blot sygner hen i et hjørne i klasseværelser, for hvis det er tilfældet, kan vi ikke etisk forsvare at holde dyr i institutioner. I samme artikel ytre Rikke Christensen, der er dyrlæge og leder af Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde,  at hun er enig og siger:
“Børnene skal lære, at dyr er levende væsener, som kan komme til skade. De skal lære, at dyr ikke bare er legetøj.”  (Børn og unge. u.å

Hvis vi kort sammenkobler det etiske perspektiv med natursyn, mener vi at der er tale om det antropocentriske natursyn at etablere et dyrehold i institutioner. Formålet er at dyreholdet tjener menneskets værdier, velfærd og interesser. Vi bruger dyreholdet som et formidling- og undervisnings eksempel som skal styrke børns læring og kendskab til naturfaglige elementer.
Men måden hvorpå vi holder og passer dyreholdet, mener vi mere læner sig op at det zoocentriske natursyn, da vi tildeler dyrene en egenværdi. Vi ønsker at sikre dyrevelfærden, giver mulighed for deres naturlige livsudfoldelser og sikre et værdigt liv og død. Vores dyrehold er ikke etableret med henblik på produktion og avl, hvor dyrene ikke får mulighed for at udfolde deres iboende natur og instinkter.
Vi giver sneglene mulighed for at få en kost som læner sig op at det de ville leve af i naturen, samt sørger for at opretholde temperatur og fugtigheden, som de ville lever under i regnskoven.
Sneglenes kost skal være økologiske grønsager og frugt, for at undgå at de udsættes for sprøjtemidler, hvilket de ikke tåler. Her kunne man inddrage det økocentriske natursyn, da vi gennem indkøb af disse fødevare støtter den økologiske produktion. (Edlev 2015. s. 253-358)

 

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Mange børn lærer rigtig godt gennem kropslig læring. Her kan det forstås som en forståelse af, hvordan dyrenes livscyklus er. Børnene kan være med til at se dyrene blive født, de kan være med til at fodre dem, se dem vokse og gøre deres bur rent. Dette styrker børns forståelse af dyrevelfærd og deres almene dannelse.
Det,  dyr kan være med til at give, er en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som kan være vanskeligt at skabe med bøger, papir og digitale medier.
Dyrehold er en meget virkelighedsnær og konkret måde at vise og forstå verden på.
Hvis børn er delt ind i mindre hold, styrkes børn samarbejdsevne fordi de i fællesskab hjælper hinanden med at huske på de opgaver, som skal løses i løbet af ugen. Denne opgave giver samtidig børn en følelse af, at kunne klare en opgave, hvilket giver dem en bedre forståelse af egne evner og tro på sig selv.



18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Alle børn kender til bænkebidere, regnorm og mariehøns. Det er de mest kendte hvirvelløse dyr og der findes mange sange omkring de dyr. For mange børn er sneglen et dyr, som er forbundet med utryghed og måske godt kunne undværes. Derfor er det vigtigt, måske især for os selv, at blive bevidste om hvordan vi vil håndtere dyrene og på den måde kan vi gå forrest i mødes med sneglene. Det er vigtigt, at vi er inspirerende og nysgerrige som rollemodel, som guide, medopdager og fortæller, da det handler om at man sammen med børnene får gode, spændende og trygge naturoplevelser (Ejbye-Ernst, Stokholm, 2015, s. 109).

Vi havde besøg af en dreng fra fjordskolen, som vi vil fremhæve i denne sammenhæng. Han har normalt meget svært ved at have klistrede fingre, men da vi lavede et science-projekt, hvor vi skulle lave snegleslim, glemte han helt hans utryghed ved slimede fingre og levede sig fuldt ind i aktiviteten. Han endte med at lege med slimen og udforske forskellige måder at bruge det på.
Et andet eksempel var en 8 årig pige, som ret hurtigt fandt mod til at tage sneglene op og røre ved dem. Hun vaskede dem, gav den føde og var med til at gøre terrariet rent. Hun var yderst interesseret og forgangsbillede for hendes klassekammerater. Hun mestrede opgaven med sneglene, hvilket hun var meget stolt over, og man kan antage at hun kan bruge denne positive oplevelse i hendes fremtidige håndtering af problemstillinger og udfordringer hun vil møde.



















Litteraturliste

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have

Edlev T.L (2015) Natursyn og etik i: Natur og miljø i pædagogisk arbejde. S. 353-358 Munksgaard. Kbh

Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels forlag.

Børn & unge (2012) Tema: Dyr i pædagogik. Dyr er en øjenåbner. Lokaliseret d 30/1-20 på:
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AFB00E59FA8DC773C1257A9A003E2904?opendocument&fbclid=IwAR3B6M-sO1e__dkKY1ahCtDgguj51LG3IPw2gDTal2V_V89e87a8ZNwXHpw

onsdag den 29. januar 2020

Dyrehold opgave D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

• I forbindelse med at formidle udviklingen i nogle aktiviteter, kan man lave målestoksforhold i form af en linje. Linjen kan være en klar illustreret oversigt, hvor børn kan flytte på en melonmagnet i forhold til, hvor langt væk sneglen har bevæget sig efter melonen.

• Hvis man har lyst til at lave hastighedstest af sneglene, vil vi lave en tavle, hvor man har mulighed for at skrive ugens tid på. På den måde kan eleverne nemt være med til at dokumentere udviklingen af sneglene.

• Der kan ligge en sneglebog, som ugens sneglehold kan skrive i. De kan tage billeder af dem selv og sneglene, hvilket skal dokumentere deres arbejde og hjælpe os pædagoger med at se hvordan de har haft det i processen.

• Lave en tavle som børnene kan bruge til at beskrive det sjoveste fra ugen med sneglene og hvad de har lært, som de ikke vidste før. Der kan være piktogrammer til de yngste, som har svært ved at formulere sig og til de ældre, kan der være formulerede spørgsmål, der kan hjælpe børnene på vej, med at beskrive læringsprocessen.


Pædagogens rolle undervejs:
Det at holde dyr kræver også hjælp fra pædagogen. Pædagogerne kan på skift hjælpe snegleholdet med at holde styr på de ugentlige opgaver. Måske stille spørgsmål undervejs, hvis der er noget som pædagogen synes skal have lidt ekstra fokus.

Læringsudbytte i disse aktiviteter:

• Vi forventer at dette forløb vil styrke børnenes empati for dyr og det at nære omsorg for andre. De udvikler en ansvarlighed ved at skulle rengøre sneglene og terrariet. Det styrker også deres evne til at samarbejde idet de er inddelt i små grupper, hvor de i fællesskab skal løse opgaverne.

• Det øger børns forståelse for naturen, hvilket også kan bidrage til at de værner mere om naturen og miljøet fordi de gennem dyreholdet har lært hvilke vilkår dyr lever bedst i.


Fotokilder:








fredag den 17. januar 2020

Dyrehold opgave C

Dyrehold opgave C

Af Robin, Louis, Rasmus og Anita
d. 17/1-2020





Pædagogiske aktiviteter: 


Vi forestiller os at vi kunne lave et forløb med en 3. klasse.

Før vi går i gang med selve oprettelsen af dyreholdet skal eleverne orientere sig på websiden Skoven-i-skolen. Link:
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/snegle-0

Her kan eleverne undersøge fakta omkring snegle, se billeder og sammen kan vi gennemgå dette billede:

Foto kilde
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/snegle-0


Herefter kan vi sammen lave en liste over hvad det kræver at holde snegle. 
Vi henviser til dyrehold opgave B samt skitsen over terrariet. 

Eleverne  kan være behjælpelige med opstart processen, herunder fylde spagnum i terrariet, sikre rette temperatur og fugtighed, vande/spraye jorden,  indkøb af foder og tilberedning af dette (skære grøntsager osv), indsamle bænkebidere og bark, opsætte lys og varme, lave et vægtskema.
Vi taler med eleverne om at det er vigtigt at sneglene er placeret så de får masser af lys og hvor i klasseværelset mener eleverne, at sneglene vil få de bedste  trivsel- og vækstbetingelser.

I denne proces oplever børnene at være nysgerrig og eksperimenterende og får udvidet deres viden om snegle.
I opsætning af terrariet og processen med at finde den bedste plads til sneglene, lære børnene at tage ansvar for et andet levende væsen, da børnene får et ansvar for dyrets trivsel- og vækstbetingelser.
Dette stemmer overens med de målsætninger vi i dyreholds opgave A har opsat for denne borgergruppe.

Sneglene kommer!!!!!







Når vi først har anskaffet os sneglene forestiller vi os, at vi eleverne i grupper af 3 elever får uddelegeret en uge af gangen, hvor de er ansvarlige for snegleholdet.

Dette gør vi for at give eleverne mulighed for at fordybe sig i snegleholdet, frem for at der er 25 elever der samtidig skal passe sneglene.

På denne måde har eleverne ligeledes mulighed og plads til at udfolde sig og blive mere og mere modige i forhold til at deltage på et passende niveau. De kan støtte hinanden og hjælpe der hvor andre måske har vanskeligheder og udfordringer.

Det er vores forhåbninger at eleverne på en uge, når at skabe en relation til sneglene og føle et tilhørsforhold til et dyr, som man måske ikke så ofte betragter som et kæledyr.
Følelsen af, at være ansvarlig for et andet væsen er ligeledes et emne, som vi håber at eleverne vil tage til sig.
Gennem forløbet med vejning, kan eleverne skabe hypoteser om hvorfor nogle snegle er vokset mere end andre og de kan samtidig måle sneglenes vækst vha en lineal.

Eleverne skal dagligt: Spraye sneglene med vand, give foder/grønt, holde øje med temp./fugt/lys.

Eleverne skal ugentligt: Forberede/skære grøntsager til ugens løb, vande terrariet, veje/måle sneglene samt vaske dem under en rindende vandhane med lunkent vand samt vaske dem med tandbørste.



Afprøvning af pædagogiske aktiviteter: 



Pga den tidsmæssige begrænsning, når vi ikke at opføre et dyrehold, med alt hvad det indebære. Men vi er så heldige at vi d 29/1-2020 får mulighed for at afprøve mange af elementerne sammen med elever fra Fjordskolen i Aabenraa.
Vi har 2 hold a’ 6 elever i  2 x 25 minutter og vil køre et mini projekt om snegle-wellness. Her får de mulighed for at veje, måle, vaske og olierer sneglene, samt rengøre terrariet, give mad og finde bænkebidere.

Her får vi muligheden for at berøre nogle af de mål vi har for dyreholdet, nemlig:



       1. Være undersøgende, nysgerrige og eksperimenterende i forhold til snegle

Eleverne bliver udfordret på sanserne og forhåbentlig bliver nogle grænser overskredne.

   
       2. Lærer at tage ansvar for et andet levende væsen samt få et indblik i dyrenes trivsel og levevilkår

Forsigtigheden i at håndtere sneglene og give dem de rette betingelser for trivsel og vækst.

   
      3. Gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemetoder.
             Herunder observere, lave hypoteser, forudsige og reflektere over dyrehold med snegle.

Via målinger og vægt sætte nogle hypoteser og refleksioner  i gang hos eleverne.

 

Pædagogens rolle: 



Pædagogens rolle er at være den overordnet ansvarsperson, både når vi får besøg af Fjordskolen, men også hvis vi etablerede et dyrehold ude i praksis.

Pædagogen sørger for at der bliver sat tydelige rammer, med synlige og visuelle plancher og planer for dyreholdet. Hvem gør hvad, hvornår og hvorfor. Vi vil ligeledes lave en evaluering og efter hvert uge-hold, for at følge op på elevernes oplevelser med pasningen af sneglene.

Vi må følger op på om sneglene bliver passet korrekt og at de lever under de rigtige forhold.
Dette er vigtigt både for sneglenes velbefindende, men ligeledes for at vise eleverne at vi er involveret og synlige aktive. Eleverne må kunne spejle sig i en voksen, som er vedholdende, motiveret og ansvarsfuld.

Indkøb af mad og diverse kommer lidt an på placeringen. Hvis der en en købmand eller butik i nærheden ville det være oplagt, at eleverne selv handler ind. Man kunne måske også få en aftale med den lokale købmand/butik, om at eleverne måtte hente et salathoveder, gulerødder osv hvis dette alligevel skulle smides ud.
Sneglene spiser økologiske grønsager pga at de ikke tåler sprøjtede grønt.

Hvis dyreholdet med snegle skulle afskaffes, er det ligeledes pædagogens ansvaret at dette gøres korrekt. Kæmpe afrikanske sneglene må ikke slippes fri i den danske natur, da det ville risikere at vi får indført en art i den danske natur som vi ikke er interesseret i. Sneglene betegnes som en invasive dyreart og kunne i værste fald bekæmpe danske plante- og dyrearter. Pædagogen må ligeledes fjerne og bortskaffe æg og udklækkede snegleunger, for at holde bestanden nede.


Aktiviteter: 


Det er pædagogens rolle at motivere eleverne.
Og inddrage snegle holdet i undervisningen så vidt det er muligt.

Vi kommer her med vores bud på forskellige aktiviteter, som man jævnligt kunne lave med eleverne, for at forhindre, at sneglene blot bliver til endnu en genstand som bare står hen i klasselokalet:



  • Måle/veje sneglene og lave diagrammer/kurver og udregninger af vækstforholdene.

  •  Fange snegle i naturen i marmeladeglas? Hvad skal der ind i glasset for at tiltrække snegle?      Æbler, kål, salat osv.



  • Lav et forsøg hvor eleverne undersøger hvilken føde sneglene bedst kan lide og om de bruger lugte- eller synssansen for at finde føden. 



  • Lav et forsøg hvor man placere et stykke melon 5 cm væk fra sneglen. Hvis sneglen kan dufte sig frem til føden, så forlæng igen afstanden med 5 cm hver gang og undersøg hvor langt lugtesansen rækker hos sneglen. 



  • Lav eksperimenter med sneglens hastighed. Brug millimeterpapir og mål med et stykke snor hvor langt sneglen nåede på 30 sek. Lav udregninger hvor hurtigt sneglen er i minuttet eller i timen. Brug gerne flere snegle og find den hurtigste. 



  • Sneglevæddeløb. Lav evt forskellige underlag og undersøg hvilket underlag snegle bedst foretrækker. Er det sand, græs, sandpapir, asfalt, sten, grus osv



  • Lav en lille mini trækvogn af en tændstikæske, snor og tape (tapes fast på sneglens hus) og se hvor tunge genstande sneglen kan trække afsted med. Udregninger hvor meget sneglen kan trække i forhold til egen vægt, og overfør dette på dig selv.



  • Tegn, mal eller brug modellervoks/ler til at lave din egen snegl.  



  • Tilbered og smag på hvidløgsmarinerede vinbjergsnegle fra supermarkedet- tal om alternativer til det kendte kød vi i dagligdagen indtager i rig mængder. Kan der produceres kød nok til alle også når befolkningstallet bliver ved med at vokse? Og kan vi få proteiner ind i vores kost på en anden måde? fx insekter 

  • Lave snegle boller     

Billedresultat for børn og snegle            Billedresultat for børn og snegle
Kilde
https://www.pinterest.co.kr/pin/784963410029003207/?lp=true
















Aktiviteterne er mange og det er kun fantasien der sætter grænser.
Vi glæder os til at få besøg af eleverne fra Fjordskolen og høre deres mening og det at holde snegle.

Vi ses på bloggen.

tirsdag den 14. januar 2020

Vejning af snegle

 Vejning af snegl:


Vi vil hver uge veje sneglene og på denne måde følge med i deres trivsel og udvikling.


Dato
                               Snegl 1       Snegl 2      Snegl 3        Snegl 4         Snegl 5

 
13-01-2020               2 gram      11 gram       96 gram     118 gram      162 gram 

20-01-2020                3 gram      16 gram      118 gram      144 gram     198 gram

28-01-2020 4 gram 24 gram 132 gram 152 gram 202 gram

03-02-2020

10-02-2020

17-02-2020 7 gram 37 gram 124 gram 150 gram 210 gram

24-02-2020

02-02-2020

09-03-2020

16-03-2020