Japanske mosbolde - KokeDama

Biodiversitet:

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet betyder biologisk mangfoldighed, det vil sige antallet af dyre- og plantearter i et område.

Byer, landbrug, skovdrift og veje erstatter og påvirker naturen mange steder, så nogle dyr og planter ikke længere kan leve der. Det betyder ofte, at biodiversiteten bliver dårligere.

Men vi kan også selv lave små tiltag i hverdagen som gør at biodiversiteten forbedres. Og det er ikke kun i haven eller ude i naturen vi kan arbejde med området.

Biodiversitet kan trækkes med helt ind i stuen eller på børneværelset, og her er vores bud på hvordan det kan gøres.

Mosbolde:

Vi har i dag lavet japanske mosbolde som også i dagligt tale kaldes KokeDama.

For at komme i gang skulle vi bruge:

• Mos/Kokosfiber
• Planter
• Lidt jord
• Snor/fiskesnører
• Saks
• En skål

Planter:

Vi brugte vædeløber og sukkulenter.


Info om planterne: 

Væddeløber er en plante i asparges-familien. Væddeløber er en flerårig urt, som kan blive op til 60 cm høj. Røddene er fortykkede til jordstængler. Bladene er smalle, grundstillede og bliver 20–45 cm lange. De hvide blomster sidder på en 30–75 cm lang blomsterstængel.

Sukkulenter er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler: Rodsukkulent f.eks. Asparges, Madagaskarsøjle-slægten. Stængelsukkulent f.eks. Kaktus, Vortemælk-familien og Ådselkaktus. Bladsukkulent f.eks. Aloe, Agave, Krassula, Roset-slægten og Koralranke.

Vædeløbere til venstre og Sukkulent til højre

Det er en sjov lille aktivitet som sagtens kan laves sammen med mange forskellige borgergrupper. Både børn, udsatte borgere og ældre kan have rigtig meget glæde at denne aktivitet og de kan hænges op og pynte mange forskellige steder. 

Mosboldene er tillige meget nemme at holde, da de blot skal vandes en gang om ugen.

God fornøjelse derude.  

Snegle i hus

Naturewarriors

13/1-2020

-Anita, Louis, Rasmus og Robin

Så har vi fået hentet vores snegle.

I fredags forberedte vi os ved at købe ugødet spagnum, noget iceberg salat, revet gulerod, kattefoder og en bestøver. Som set på billedet fyldte vi terrariet med spagnum i ca. 10 cm højde. Derefter hældte vi en masse vand over, for at opnå den høje fugtighed, som er nødvendig for at sneglene kan trives optimalt.

Tilmed havde vi lånt et varmeelement på skolen, som skal hjælpe med at holde temperaturen over stuetemperatur. Der har vi også et termometer, som måler temperatur og luftfugtighed.

Inden vi fik sat vores snegle ind i deres nye hjem, blev det renset og vejet. Som du kan se, har vi både fået store og små snegle. Vi har også fundet bænkebidere, som hjælper med at holde jorden ren i buret. 

Så var de klar til at komme ned i buret. 

Det var super spændende at smide noget mad ned til dem. Der kunne vi se, hvordan de hurtigt fandt vej hen til maden. 

Vi glæder os til at følge sneglene i deres nye hjem.

Planteholdsopgave

Af Robin, Rasmus, Louis og Anita
Gruppe 4
10/1-2020


Vi har studiegruppen valgt at indsamle og dyrke følgende frø/ løg og kerner:

Kategori 1: Frø fra vilde planter 

Blandet blomster frø


Kategori 2: Frø fra køleskabets grøntskuffe / køkkenskabe / krydderihylder 

Tomatkerner
En skive tomat med kød
En stump gulerod
Et fed Hvidløg som spirer og et fed det ikke spire
Kerner fra en rød peberfrugt
Chili
Et alm hel løg
Ingefær som på forhånd havde vækst knopper
Dadel sten
Dadel sten som på forhånd havde lagt i vand i flere uger
Citron kerne
Kartoffel som spire
Kartoffel som ikke spire


Kategori 3: Frø fra frøposer

Krokus løg
Perle hyacint løg
Fugle Hamp
Solsikkefrø
Bladdild
Kruspersille

1. blogindlæg

Vi vil eksperimentere med forskellige frø og grøntsager.
Vi har plantet tomater på to forskellige måder.

I den ene potte har vi kun plantet kernerne, og i den anden potte har vi plantet en skive tomat.


  Vs.    

 

Vi vil ligeledes eksperimentere med om det har en indvirkning på spire processen, at nogle frø på forhånd var i gang med at spire fx kartoffel og hvidløg.

Og om dadel sten som havde lagt i vand, hurtigere vokser frem, frem for dem som var helt tørre. 

Udplantning og udformning at plantepinde/navneskilte

Noget andet vi vil eksperimentere med, er om vi kan få toppen af en gulerod til at sætte rødder og vokse en ny top.

Vi har plantet et helt løg som vi vil undersøge, om det sætter nye rødder og frem vokser en ny grøn top.

  

Ingefær

Kilder: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv

Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.

Frø. Gyldendal
http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Almen_botanik/fr%C3%B8

Om at så:
https://ingridmblog.wordpress.com/insekter-i-haven/


NATURFAGLIGE OVERVEJELSER om Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer:

Planternes behov: 

Alle vores planter kan tåle et indeklima og der er nogen som kan have godt af, at blive omplantet senere, når de er begyndt at spire. Vi har plantet løg og hvidløg, som tåler at stå over vinteren. Så længe de står indenfor har det ikke den store betydning fordi temperaturen er jævn og der ikke kommer frost.


Hvad er et frø?

Frøet er det der giver planten mulighed for at sprede nyt liv.  Frø er formerings- og spredningsorgan hos frøplanter.

Fig. Selve frøet

    Fig. Hvordan frøet udvikler sig

Spredning af frø er noget der er udviklet i samspil med omgivelserne gennem millioner af år. En form for spredningsmekanisme er vindspredning, hvor planten er lavet på den måde, at vinden blæser frøene videre til nyt liv. 

Fig. Frøspredning via vind

Nogle planter kan sprede deres frø på egen vis. Disse kaldes selvspredende. Nogle planter har tilpasset sig en spredning, der afhænger af, at dyr spiser plantens bær, for så at flytte frøet videre i dem. Nogle planter har udviklet røde bær med frugtkød, som tiltrækker fugle og andre dyr.Andre planter har tilpasset sig, en spredning gennem pelsen på  forbipasserende dyr. 

Fig. Frøspredning via dyr

Der findes også blomster der er afhængige af insekter i forbindelse med spredningen.
(Kilde: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: kapitel 5.1 planter i pædagogisk praksis  s. 90-92)

Fig. Bestøvning 1

Fig. Bestøvning 2

Herefter fremvokser en plante og vi har alle en forestilling om hvad en plante er.
De fleste vil sige at det er noget med blade, blomster og rødder.
Der er noget som vokser i jorden og som har brug for lys og vand.
Nogle vil sige det er urter, andre vil sige det er buske eller træer.
Vi kender den også som ukrudt og andre vil igen forbinde planter med deres afgrøder og noget vi er afhængige af i forhold til kost.


Kært barn har mange navne.
Et bud kunne se sådan ud:

Fig: Hvad er en plante?

For at vende tilbage til vores eget plantehold, har vi valgt at placere vores planter i vindueskarmen i en sydlig retning. Ved at vi har placeret vores planter der, får vi mest ud af solen i den tid den er fremme. Hvis vi var i en sommerperiode, ville vi placere de planter der ikke har noget imod lidt lys i en nord - øst retning.

Fig. Placering af potterne

Dyrkningsforhold:

Vi har plantet i plastic, terrakotta (lerpotter) og i opvarmet spirekasser. 




Kredsløb af planter i vores plantehold: 

Dyrehold Opgave B
Af Robin, Rasmus, Anita og Louis
Gruppe 4
10/1-2020

Naturfaglig viden

Oprindelse: Afrika.
Den mest almindelig er Achatina fulica, som er en særlig invasiv art i det meste af sydøstasien, hvor den bliver betragtes som et skadedyr.

Størrelse:
Sneglene kan blive op til 30 cm med et hus længde på 20 cm. Den største art er A. Achatina som kan blive på til 37,5 cm. Sneglene vokser hele deres liv.

Temperament:
Det er en ganske rolig snegl, som ingen tænder har og kan ikke bide. De indtager deres føde med en ryg tunge. Når de indtager deres føde, lyder det som om de gnasker. Sneglene vil forsøge at indtage næsten alt der bevæger sig på. Også ens arm, men dette er helt ufarligt og føles ligesom at blive slikket på af en kat.

Temperatur:
Sneglene kan gå ved stuetemperatur, men 24-25 grader vil være at foretrækker. Temperaturer under 15 grader vil være skadeligt for dyrene og dette vil være med til at slå dem ihjel. Lys over terrariet er ikke nødvendigt da sneglene er nataktive, men de skal kunne se forskel på nat og dag. Hvis man bruger en varmekilde skal denne placeres over- eller på siden af terrariet.

Luftfugtighed: 80-90%.
Hvis sneglene går for tørt, lukker de sig ind i huset for ikke at tørre ud. DEt samme gælder ved for høj fugtighed samt temperature.

Terrarium:
60x30x30 er passende til 3-4 voksne snegle. Sneglene laver slimspor så det er nødvendigt at gøre terrariet rent ret ofte. Det er vigtigt at man er omhyggelig med rengøringen, da rester af rengøringsmidler kan slå sneglene ihjel. Barkstykker og grene er en god ting til at aktivere sneglene, men undgå store sten da de kan falde ned over sneglene og beskadige deres hus. Dog kan de reparere skaden, men det kommer ikke til at se særlig pænt ud.

Bundlag:
Min 10 cm ugødet spagnum som altid holdes fugtigt, gerne med lidt visne blade og tørt træ. Ungerne vil være nedgravet det meste af tiden mens de voksne bruger det tykke bundlag til at lægge deres æg i.

Kønsforskel:
Sneglen er tvekønnet (hermafrodit) så der er ingen forskel.

Opdræt:
Sneglen er tvekønnet så hvis de her optimale forhold er der ingen ben i opdræt. Dog kan de ikke befrugte sig selv, der skal som regel to til som til gengæld kan befrugte hinanden. Parring kan forekomme hele året rundt. Hvor længe sneglene er om at blive kønsmodne kan variere, men typisk mellem 9 måneder og 2 år, alt efter hvilke forhold de går under. Æggene udvikler sig direkte til en lille snegl. Nogen arter ligger 1-20 æg, mens fx A. Fulica kan ligge op til 300.

Foder:
Levende og døde planter udgør den største fødekilde i naturen. I fangenskab fordre vi med diverse grøntsager, dog skal man ikke fodre den med syreholdige ting. Man kan supplere med fiskefoder, rugbrød, hunde- kattemad. Vi vil lægge en skål med væske ind til dem, dette vil også være med til at holde luftfugtigheden inde i terrariet. Sneglens fordøjelse system er ret såbart og de har derfor ikke godt af muggent eller råddent foder. (Zooniverse, u.å., Pasningsvejledning til Achatina species).

 


Etablering af dyrehold

Skitse af terrariet

Vi har valgt et terrarie som har målene 60x30x30, dette er også anbefalet med den mængde dyr vi har i vores terrarie. I bunden af terrariet er der lagt 10 cm ugødet spagnum, bunden er blevet vandet godt, da jorden skal være godt våd. Inde i terrariet er der lagt kalksten, kalkpiller, mad og bark. Ovenpå terrariet er der lys og en varmelampe, som skal være med til at holde temperatueren over de 20 grader. Bagpå terrariet er der placeret en varmelegme. Udover sneglene har vi valgt at der også skal være bænkebider i terrariet for at være den del af et økosystem.

Øko - system

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

Litteraturliste
Zooniverse (u.å.). Pasningsvejledning til Achatina species. Lokaliseret d. 10. januar 2020 på: http://zooniverse.dk/pasningsvejl/insecta/achatina.html

Biotop-aktivitet

Boller og pølser i grydeovn

I dag har vi været ude i vores biotop for at gennemføre 2 bålaktiviteter.

Bolledejen forberedte vi hjemmefra for at bevare fokus på selve bålopbygningen og de andre elementer i aktiviteten. Bålet lavede vi som et pagodebål med henblik på, at vi ville få en masse gløde, som skulle ligge under vores grydeovn. Når grydeovnen blev sat på bålet, tilføjede vi ekstra brænde rundt om, for at holde varme ved lige, men også for at give varme op ad siderne

.

Mens bålet blev klart, formede vi bollerne og lagde dem fint i formen, som ses på billedet, oven på det medbragte bagepapir.

Vi oplevede, at bollerne hurtigt fik farve og at nogle af bollerne skulle flyttes og vendes før andre. Derfor konkluderede vi, at varmen ikke var ens over det hele.

Bollerne blev rigtig gode og det er en aktivitet, hvor vi mener, at børn sagtens kan være med hele vejen.

Så var turen kommet til vores medbragte ringridderpølser. De blev ligeledes lavet i grydeovn med låg på og vi var meget spændte på, hvordan resultatet ville blive og hvor meget farve det ville få.

De skulle have længere tid, end de normalt skulle have, hvis vi havde lagt dem på grillen. I løbet af en lille halv time, vendte vi dem jævnt og til vores store overraskelse, endte vi faktisk ud med nogle ganske fine pølser, som vi nok ikke kunne have lavet flottere på grillen.

Endnu en vellykket dag i vores biotop med godt samarbejde og hyggelig stemning. Vi kunne mærke at vi allerede nu, havde nemmere ved at holde bålet i gang, hvilket gjorde os i stand til, at have fokus på selve naturoplevelsen i højere grad, end ved vores første besøg.

Tak til Ida og Ib fordi i gider læse vores blog.

Vi glæder os til at lave flere biotop-aktiviteter og blive endnu mere naturvante.

Mvh Anita, Louis, Rasmus og Robin.

Mål for dyreholdet, opgave A

Af Robin, Louis, Rasmus og Anita 

Afrikanske kæmpesnegle/ACHATINA FULICA

1. Vælg en bruger/borgergruppe

1. Da vi alle er SFP-studerende vælger vi borgergruppen børn i skolealderen (6-7 år). Dette gør vi for at få så meget erfaring med netop denne børnegruppe så muligt. Ligeledes indtænker vi at få inspiration til vores videre arbejde og vores kommende praktik 3.   

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilke mål er derfor bruger/borger gruppens læringsudbytte?

1. Være undersøgende, nysgerrige og eksperimenterende i forhold til snegle
2. Lærer at tage ansvar for et andet levende væsen samt få et indblik i dyrenes trivsel og levevilkår 
3. Gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemetoder. Herunder observere, lave hypoteser, forudsige og reflektere over pasning af snegle.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelser- og læringsmuligheder? 

1. Sneglene placeres i et terrarie, så man altid kan følge med i sneglene velbefindende og trivsel.
2.  Vi vil gerne stimulere børnenes sanser, deres nysgerrighed om selve dyret og hvordan dyret lever i naturen. Desuden hvordan snegle  lever i fangenskab og hvordan man holder afrikanske kæmpesnegle og hvordan de trives. Derfor skal det være en mulighed at tage sneglene ud. 
3. Selve indretningen i terrariet er begrænset, da der ikke må placeres genstande som sneglene kan falde ned på og beskadige deres sneglehus. Dog vil vi placere en kæp som sneglene kan kravle rundt på, et lille “hus” de kan gemme sig i, samt evt forsøge os med planter. Sneglene æder dog det meste. Vi vil forsøge at gøre terrariet indbydende, men dette kan dog være en udfordring, da sneglene bor i jord/spagnum. 
4. Vi vil ligeledes indsætte nogle bænkebidere som er med at holde rent hos sneglene, da disse spiser sneglens afføring.  
5. Vi er opmærksomme på at terrariet skal virke overskueligt for borgergruppen og at de gennem få dekorationer får den bedste oplevelses- og læringsforudsætning. 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

1. Vi vil se hvad sneglene spiser og hvor meget de spiser. Hvad er en snegl – hvordan ser den ud – hvad kan du (barnet) se? Hvad er sneglehuset lavet af og hvordan er det lavet? 
2. Kategorisere- hvirvelløse dyr 
3. Hvordan bevæger den sig rundt/slim.
4. Sneglens anatomi, følehorn, øjne, tarm, mund 
5. Hvor længe kan en snegl leve og hvordan formere den sig- hermafrodit? Hvor mange unger osv 
6. Hvor stærk er en snegl? - Bevæg dig som en snegl med tilsvarende vægt.
7. Børnene kan hjælpe med at give mad og vaske sneglen rent for jord under vandhanen og børste den med en tandbørst, samt rengøre og vedligeholde terrarie (skrabe smil af). Her får de mulighed for at få afprøvet de forskellige vidensformer- herunder især den kropslige viden. 

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

1. Motivation/ Nysgerrighed
2. Evnen og lysten til aktivt være deltagende i at passe/holde snegl- passende deltagelses muligheder, så barnet ikke tvinges ud i noget som er ubehageligt/grænseoverskridende.
3. Tage sig mod til, over tid, at være mere aktive og måske røre sneglen. 
4. Taler børnene efterfølgende om sneglen/ tegner/fortæller om deres oplevelser.
5. Lave små quiz om snegle og snegle hold- har de opnået noget viden?
6. Refleksionsarbejde 

  

Øko - system 

K4 aktivitet i juleferien

Brød og pandekager på trangia:

En lang juleferien er netop overstået og der har været rig mulighed for at afprøve nogle K4 aktiviteter.

Jeg tog min familie med ud til en primitiv spejderhytte.

Spejderhytten var aflåst,  men vi benyttede os af de omkringliggende aktiviteter.

Spejderhytten er placeret sådan, at man er nødt til at krydse en lille kløft.

Der er bålplads, bænke, et lille lokum

Vi lavede brød og legede mens det blev bagt færdigt

          

                                           

Bagefter bagte vi pandekager

    

                                                 

Da vi havde spist og ryddet op gik vi en tur i området

Vi fandt en sted hvor vi tydelig kunne se at ræven havde gravet efter mus

og lidt længere fremme fandt vi nogle meget fine ind- og udgangs hullet til rævegraven

 Det var en skøn tur første juledag og dejligt med frisk luft og social samvær med familien på en lidt anden måde end december måneden ellers byder på. 

Tak for nu og så er det tilbage på skolen efter en lang og skøn juleferie

Vh Anita