Boller og pølser i grydeovn
I dag har vi været ude i vores biotop for at gennemføre 2 bålaktiviteter.
Bolledejen forberedte vi hjemmefra for at bevare fokus på selve bålopbygningen og de andre elementer i aktiviteten. Bålet lavede vi som et pagodebål med henblik på, at vi ville få en masse gløde, som skulle ligge under vores grydeovn. Når grydeovnen blev sat på bålet, tilføjede vi ekstra brænde rundt om, for at holde varme ved lige, men også for at give varme op ad siderne
.
Mens bålet blev klart, formede vi bollerne og lagde dem fint i formen, som ses på billedet, oven på det medbragte bagepapir.
Vi oplevede, at bollerne hurtigt fik farve og at nogle af bollerne skulle flyttes og vendes før andre. Derfor konkluderede vi, at varmen ikke var ens over det hele.
Bollerne blev rigtig gode og det er en aktivitet, hvor vi mener, at børn sagtens kan være med hele vejen.
Så var turen kommet til vores medbragte ringridderpølser. De blev ligeledes lavet i grydeovn med låg på og vi var meget spændte på, hvordan resultatet ville blive og hvor meget farve det ville få.
De skulle have længere tid, end de normalt skulle have, hvis vi havde lagt dem på grillen. I løbet af en lille halv time, vendte vi dem jævnt og til vores store overraskelse, endte vi faktisk ud med nogle ganske fine pølser, som vi nok ikke kunne have lavet flottere på grillen.
Endnu en vellykket dag i vores biotop med godt samarbejde og hyggelig stemning. Vi kunne mærke at vi allerede nu, havde nemmere ved at holde bålet i gang, hvilket gjorde os i stand til, at have fokus på selve naturoplevelsen i højere grad, end ved vores første besøg.
Tak til Ida og Ib fordi i gider læse vores blog.
Vi glæder os til at lave flere biotop-aktiviteter og blive endnu mere naturvante.
Mvh Anita, Louis, Rasmus og Robin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar