Dyreholds opgave E

Dyreholds opgave E

Af Robin, Louis, Rasmus og Anita
d. 30/1-2020
 

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Udover at lære helt basal viden om afrikanske kæmpesnegle, har vi lært hvad det vil sige at etablere et dyrehold som også kan indtænkes i den pædagogiske praksis.
Vi har erfaret at,  oplevelser med dyr skal være integreret del af børns hverdag for at kunne bruges som et fundament for senere miljøforståelse og handlekompetencer.
Det er de daglige små positive oplevelser der rykker i det lange løb. Det betyder at naturoplevelser også skal kunne erhverves i nærmiljøet, hvilket vi er med til at tilbyde ved at etablere dyrehold i fx en SFO.

Små børn skal lære at omgås dyr, mærke dem og føle, at det er spændende at være sammen med dem. De lidt større børn kan på basis af egne erfaringer forstå og handle ansvarsfuldt og fornuftigt, når de arbejder med dyr.
Arbejdet med dyrene bliver et skub i den rigtig retning, så de stille og roligt kan opbygge en holdning til naturen med respekt for det levende og med forståelse for vores afhængighed at natur og dyr.

Børne lærer bedst af engagerede voksne. Børn har brug for nysgerrig voksne på deres tur til naturoplevelser eller i fastholdelsen at deres interesse for et dyrehold. Da børn i dag for de fleste naturoplevelser foran computeren eller Tv’et , der er det vigtig at have voksne til stede som kan kombinere fiktion med fakta, for denne kombination er vigtig når børn skal lærer og forstår  de vigtige sammenhænge. (Didriksen 2008 s. 27-31)

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Vi mener ligesom Trine Hyllested i artiklen “dyr i pædagogik. Dyr er en øjenåbner”
 i børn og unge fra 2012 at det vigtigt, at dyrene bliver brugt som læringsværktøj og undervisningsmiddel og ikke bare som underholdning. Ellers synes hun ikke, det er etisk forsvarligt at have dyr i institutionen. Vi har også før haft fokus på hvordan vi fastholder interessen for dyrene, for at undgå at de blot sygner hen i et hjørne i klasseværelser, for hvis det er tilfældet, kan vi ikke etisk forsvare at holde dyr i institutioner. I samme artikel ytre Rikke Christensen, der er dyrlæge og leder af Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde,  at hun er enig og siger:
“Børnene skal lære, at dyr er levende væsener, som kan komme til skade. De skal lære, at dyr ikke bare er legetøj.”  (Børn og unge. u.å

Hvis vi kort sammenkobler det etiske perspektiv med natursyn, mener vi at der er tale om det antropocentriske natursyn at etablere et dyrehold i institutioner. Formålet er at dyreholdet tjener menneskets værdier, velfærd og interesser. Vi bruger dyreholdet som et formidling- og undervisnings eksempel som skal styrke børns læring og kendskab til naturfaglige elementer.
Men måden hvorpå vi holder og passer dyreholdet, mener vi mere læner sig op at det zoocentriske natursyn, da vi tildeler dyrene en egenværdi. Vi ønsker at sikre dyrevelfærden, giver mulighed for deres naturlige livsudfoldelser og sikre et værdigt liv og død. Vores dyrehold er ikke etableret med henblik på produktion og avl, hvor dyrene ikke får mulighed for at udfolde deres iboende natur og instinkter.
Vi giver sneglene mulighed for at få en kost som læner sig op at det de ville leve af i naturen, samt sørger for at opretholde temperatur og fugtigheden, som de ville lever under i regnskoven.
Sneglenes kost skal være økologiske grønsager og frugt, for at undgå at de udsættes for sprøjtemidler, hvilket de ikke tåler. Her kunne man inddrage det økocentriske natursyn, da vi gennem indkøb af disse fødevare støtter den økologiske produktion. (Edlev 2015. s. 253-358)

 

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Mange børn lærer rigtig godt gennem kropslig læring. Her kan det forstås som en forståelse af, hvordan dyrenes livscyklus er. Børnene kan være med til at se dyrene blive født, de kan være med til at fodre dem, se dem vokse og gøre deres bur rent. Dette styrker børns forståelse af dyrevelfærd og deres almene dannelse.
Det,  dyr kan være med til at give, er en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som kan være vanskeligt at skabe med bøger, papir og digitale medier.
Dyrehold er en meget virkelighedsnær og konkret måde at vise og forstå verden på.
Hvis børn er delt ind i mindre hold, styrkes børn samarbejdsevne fordi de i fællesskab hjælper hinanden med at huske på de opgaver, som skal løses i løbet af ugen. Denne opgave giver samtidig børn en følelse af, at kunne klare en opgave, hvilket giver dem en bedre forståelse af egne evner og tro på sig selv.



18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Alle børn kender til bænkebidere, regnorm og mariehøns. Det er de mest kendte hvirvelløse dyr og der findes mange sange omkring de dyr. For mange børn er sneglen et dyr, som er forbundet med utryghed og måske godt kunne undværes. Derfor er det vigtigt, måske især for os selv, at blive bevidste om hvordan vi vil håndtere dyrene og på den måde kan vi gå forrest i mødes med sneglene. Det er vigtigt, at vi er inspirerende og nysgerrige som rollemodel, som guide, medopdager og fortæller, da det handler om at man sammen med børnene får gode, spændende og trygge naturoplevelser (Ejbye-Ernst, Stokholm, 2015, s. 109).

Vi havde besøg af en dreng fra fjordskolen, som vi vil fremhæve i denne sammenhæng. Han har normalt meget svært ved at have klistrede fingre, men da vi lavede et science-projekt, hvor vi skulle lave snegleslim, glemte han helt hans utryghed ved slimede fingre og levede sig fuldt ind i aktiviteten. Han endte med at lege med slimen og udforske forskellige måder at bruge det på.
Et andet eksempel var en 8 årig pige, som ret hurtigt fandt mod til at tage sneglene op og røre ved dem. Hun vaskede dem, gav den føde og var med til at gøre terrariet rent. Hun var yderst interesseret og forgangsbillede for hendes klassekammerater. Hun mestrede opgaven med sneglene, hvilket hun var meget stolt over, og man kan antage at hun kan bruge denne positive oplevelse i hendes fremtidige håndtering af problemstillinger og udfordringer hun vil møde.

Litteraturliste

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have

Edlev T.L (2015) Natursyn og etik i: Natur og miljø i pædagogisk arbejde. S. 353-358 Munksgaard. Kbh

Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels forlag.

Børn & unge (2012) Tema: Dyr i pædagogik. Dyr er en øjenåbner. Lokaliseret d 30/1-20 på:
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AFB00E59FA8DC773C1257A9A003E2904?opendocument&fbclid=IwAR3B6M-sO1e__dkKY1ahCtDgguj51LG3IPw2gDTal2V_V89e87a8ZNwXHpw

Dyrehold opgave D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

• I forbindelse med at formidle udviklingen i nogle aktiviteter, kan man lave målestoksforhold i form af en linje. Linjen kan være en klar illustreret oversigt, hvor børn kan flytte på en melonmagnet i forhold til, hvor langt væk sneglen har bevæget sig efter melonen.

• Hvis man har lyst til at lave hastighedstest af sneglene, vil vi lave en tavle, hvor man har mulighed for at skrive ugens tid på. På den måde kan eleverne nemt være med til at dokumentere udviklingen af sneglene.

• Der kan ligge en sneglebog, som ugens sneglehold kan skrive i. De kan tage billeder af dem selv og sneglene, hvilket skal dokumentere deres arbejde og hjælpe os pædagoger med at se hvordan de har haft det i processen.

• Lave en tavle som børnene kan bruge til at beskrive det sjoveste fra ugen med sneglene og hvad de har lært, som de ikke vidste før. Der kan være piktogrammer til de yngste, som har svært ved at formulere sig og til de ældre, kan der være formulerede spørgsmål, der kan hjælpe børnene på vej, med at beskrive læringsprocessen.


Pædagogens rolle undervejs:
Det at holde dyr kræver også hjælp fra pædagogen. Pædagogerne kan på skift hjælpe snegleholdet med at holde styr på de ugentlige opgaver. Måske stille spørgsmål undervejs, hvis der er noget som pædagogen synes skal have lidt ekstra fokus.

Læringsudbytte i disse aktiviteter:

• Vi forventer at dette forløb vil styrke børnenes empati for dyr og det at nære omsorg for andre. De udvikler en ansvarlighed ved at skulle rengøre sneglene og terrariet. Det styrker også deres evne til at samarbejde idet de er inddelt i små grupper, hvor de i fællesskab skal løse opgaverne.

• Det øger børns forståelse for naturen, hvilket også kan bidrage til at de værner mere om naturen og miljøet fordi de gennem dyreholdet har lært hvilke vilkår dyr lever bedst i.

Fotokilder:

https://sn.dk/Odsherred/En-snegl-er-nok-lidt-soed/artikel/866503 - snegl og dreng

https://www.123rf.com/photo_77921570_stock-vector-watermelon-icon-vector-filled-flat-sign-solid-colorful-pictogram-isolated-on-white-logo-illustration.html - Vandmelon

https://www.colourbox.com/vector/ruler-instrument-of-measurement-vector-15093166 - Lineal

https://auhist.au.dk/samlingerne/personarkiver/folmerwisti/folmer-wistis-scrapbog-1928-1936/ - scrapbog

https://pictoboards.dk/om-pictoboards/ - Strukturtavle

https://www.dbentertainment.co.uk/category/extras/280/magnetic-topgear-score-leader-board-hire - Scoreboard

Plantehold B

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER

Plantehold

Af Anita, Robin, Rasmus, Louis
d. 24/01-2020

Vi forestiller os at kunne arbejde med børn i indskolingen, hvor aktiviteten skal foregå i SFO’en. Forløbet med planteholdet i SFO’en vil være med til at børnene for nogle naturoplevelser og naturformidling. Den pædagogiske idé er at støtte børnenes læring og kompetenceudvikling i frie, trygge og bæredygtige rammer, så deres bevidsthed om gode råvarer, natur og madlavning styrkes
Før vi går i gang med at plante planterne, skal vi have en snak om hvilke planter vi gerne vil plante og hvordan selve forløbet skal foregå. I samarbejde med børnene vil pædagogen gennemgå og orientere sig på websiden Skoven-i-skolen.
Link: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/havebrug-6-klasse

Foto kilde: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/havebrug-6-klasse

Børnene skal inden plantningen af grønsager, have lavet nogle plantekasser som skal stå ude på SFO’en område. Disse plantekasser skal bruges til at afmærke børnenes have og hvor deres valgte grøntsager skal planters. Inden kasserne placeres ude på SFO’en område vil vi tage en snak med børnene, hvor de tror at deres grønsager får mest lys og hvor på området de mener at planterne bedst vil gro.
Dette skulle gerne være med til at gøre børnene nysgerrige, lyst til at eksperimenter og få udvidet deres viden indenfor planter. Børnene lære at tage et ansvar overfor planterne, da børnene får ansvaret for at passe planterne, så de kan gro bedst muligt.

Tid til at plante grødsager

Foto kilde: https://glamsbjergfriskole.dk/fritterens-koekkenhave/

Som beskrevet i afsnittet over, vil børnene nu være klar til at plante deres grønsager. Børnene skal ud på SFO’en område placere deres klasser, hvor de efter følgende skal fylde dem med jord. Børnene er to og to om deres planter. Grund til at de ikke er så mange i en gruppe, er at børnene har mulighed og plads til at udfolde sig og blive mere deltagende, de kan støtte hinanden og hjælpe hvor der skulle være vanskeligheder og udfordringer.

Efter plantningen af deres grønsager, skal børnene have nogle pligter. Børnene skal dagligt se til deres planter, for at holde øje med om jorden er blevet for tør.

Børnene skal ugentligt holde øje med om der skal luges, for så efter følgende at fjerne ukrudtet.

Når børnene har luge ukrudt, kan der koges suppe på brændenælderne og man kan lave en salat på skvalderkål.

Når vi kommer til at grønsagerne har lagt længe nok i jorden (efterår), handler det om at høste grønsagerne. Vi får grønsagerne med ind i køkkenet, hvor vi skal tilberede dem og spise dem.

Mål for plantningen af grønsager:
1. Være undersøgende, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til at få planterne til at gro.
2. Lære at tage ansvar for at have nogle planter samt få et indblik i hvordan planter gror på.
3. Gøre sig nogle erfaringer med naturen og observere grønsagerne samt kendskab til gode råvarer.

Pædagogens rolle

Pædagogens rolle er at være den overordnet ansvarperson, når det gæller etablering af planterne og når børnene skal bruge haveredskaber.

Pædagogen sørger for at der bliver sat tydelige rammer for hvordan man skal begå sig ved planterne og de andres planter. Udover dette vil pædagogen lave en evaluering efter hver uge, for at høre hvordan det går i grupperne og deres oplevelser med planterne.

Pædagogen må følge op på om planterne bliver passet korrekt og at de får de rigtig forhold til at gro. Dette gøres for at vise eleverne at pædagogen er involveret. Eleverne må kunne spejle sig i en voksen, som er vedholdende, motiveret og ansvarsfuld.

Indkøb til planteholdet i SFO’en kan gøre i samarbejde med børnene. Børnene kan tage noget med hjemme fra og de kan sammen handle frø ind som de vil så. Træ som skal bruges til kassen som viser børnenes plante område, kan skaffes igennem forældre, ellers er det op til pædagogen at finde det nødvendige træ. Ud over træet, skal pædagogen skaffe redskaberne som små river, skovle m.m.

Hvis planteholdet med børnenes planter skulle afskaffes, ville det være noget pædagogen kunne gøre i samarbejde med børnene, da det ikke kræver det helt store at skaffe af med. Dette ville også være med til at give børnene et blik ind i hvad naturerne kan og gør ved f.eks. at så græs hvor haverne engang var.

Håber det kunne være med til at inspireret.

Vi ses på bloggen.

Opdatering på vores planter

Her kommer en lille status på vores planter, som vi plantede for noget tid siden. 

Dyrehold opgave C

Dyrehold opgave C

Af Robin, Louis, Rasmus og Anita
d. 17/1-2020

Pædagogiske aktiviteter: 

Vi forestiller os at vi kunne lave et forløb med en 3. klasse.

Før vi går i gang med selve oprettelsen af dyreholdet skal eleverne orientere sig på websiden Skoven-i-skolen. Link:
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/snegle-0

Her kan eleverne undersøge fakta omkring snegle, se billeder og sammen kan vi gennemgå dette billede:

Foto kilde
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/snegle-0

Herefter kan vi sammen lave en liste over hvad det kræver at holde snegle. 

Vi henviser til dyrehold opgave B samt skitsen over terrariet. 

Eleverne  kan være behjælpelige med opstart processen, herunder fylde spagnum i terrariet, sikre rette temperatur og fugtighed, vande/spraye jorden,  indkøb af foder og tilberedning af dette (skære grøntsager osv), indsamle bænkebidere og bark, opsætte lys og varme, lave et vægtskema.
Vi taler med eleverne om at det er vigtigt at sneglene er placeret så de får masser af lys og hvor i klasseværelset mener eleverne, at sneglene vil få de bedste  trivsel- og vækstbetingelser.

I denne proces oplever børnene at være nysgerrig og eksperimenterende og får udvidet deres viden om snegle.
I opsætning af terrariet og processen med at finde den bedste plads til sneglene, lære børnene at tage ansvar for et andet levende væsen, da børnene får et ansvar for dyrets trivsel- og vækstbetingelser.
Dette stemmer overens med de målsætninger vi i dyreholds opgave A har opsat for denne borgergruppe.

Sneglene kommer!!!!!

Når vi først har anskaffet os sneglene forestiller vi os, at vi eleverne i grupper af 3 elever får uddelegeret en uge af gangen, hvor de er ansvarlige for snegleholdet.

Dette gør vi for at give eleverne mulighed for at fordybe sig i snegleholdet, frem for at der er 25 elever der samtidig skal passe sneglene.

På denne måde har eleverne ligeledes mulighed og plads til at udfolde sig og blive mere og mere modige i forhold til at deltage på et passende niveau. De kan støtte hinanden og hjælpe der hvor andre måske har vanskeligheder og udfordringer.

Det er vores forhåbninger at eleverne på en uge, når at skabe en relation til sneglene og føle et tilhørsforhold til et dyr, som man måske ikke så ofte betragter som et kæledyr.
Følelsen af, at være ansvarlig for et andet væsen er ligeledes et emne, som vi håber at eleverne vil tage til sig.
Gennem forløbet med vejning, kan eleverne skabe hypoteser om hvorfor nogle snegle er vokset mere end andre og de kan samtidig måle sneglenes vækst vha en lineal.

Eleverne skal dagligt: Spraye sneglene med vand, give foder/grønt, holde øje med temp./fugt/lys.

Eleverne skal ugentligt: Forberede/skære grøntsager til ugens løb, vande terrariet, veje/måle sneglene samt vaske dem under en rindende vandhane med lunkent vand samt vaske dem med tandbørste.

Afprøvning af pædagogiske aktiviteter: 

Pga den tidsmæssige begrænsning, når vi ikke at opføre et dyrehold, med alt hvad det indebære. Men vi er så heldige at vi d 29/1-2020 får mulighed for at afprøve mange af elementerne sammen med elever fra Fjordskolen i Aabenraa.
Vi har 2 hold a’ 6 elever i  2 x 25 minutter og vil køre et mini projekt om snegle-wellness. Her får de mulighed for at veje, måle, vaske og olierer sneglene, samt rengøre terrariet, give mad og finde bænkebidere.

Her får vi muligheden for at berøre nogle af de mål vi har for dyreholdet, nemlig:



       1. Være undersøgende, nysgerrige og eksperimenterende i forhold til snegle

Eleverne bliver udfordret på sanserne og forhåbentlig bliver nogle grænser overskredne.

   
       2. Lærer at tage ansvar for et andet levende væsen samt få et indblik i dyrenes trivsel og levevilkår

Forsigtigheden i at håndtere sneglene og give dem de rette betingelser for trivsel og vækst.

   
      3. Gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemetoder.
             Herunder observere, lave hypoteser, forudsige og reflektere over dyrehold med snegle.

Via målinger og vægt sætte nogle hypoteser og refleksioner  i gang hos eleverne.

 

Pædagogens rolle: 

Pædagogens rolle er at være den overordnet ansvarsperson, både når vi får besøg af Fjordskolen, men også hvis vi etablerede et dyrehold ude i praksis.

Pædagogen sørger for at der bliver sat tydelige rammer, med synlige og visuelle plancher og planer for dyreholdet. Hvem gør hvad, hvornår og hvorfor. Vi vil ligeledes lave en evaluering og efter hvert uge-hold, for at følge op på elevernes oplevelser med pasningen af sneglene.

Vi må følger op på om sneglene bliver passet korrekt og at de lever under de rigtige forhold.
Dette er vigtigt både for sneglenes velbefindende, men ligeledes for at vise eleverne at vi er involveret og synlige aktive. Eleverne må kunne spejle sig i en voksen, som er vedholdende, motiveret og ansvarsfuld.

Indkøb af mad og diverse kommer lidt an på placeringen. Hvis der en en købmand eller butik i nærheden ville det være oplagt, at eleverne selv handler ind. Man kunne måske også få en aftale med den lokale købmand/butik, om at eleverne måtte hente et salathoveder, gulerødder osv hvis dette alligevel skulle smides ud.
Sneglene spiser økologiske grønsager pga at de ikke tåler sprøjtede grønt.

Hvis dyreholdet med snegle skulle afskaffes, er det ligeledes pædagogens ansvaret at dette gøres korrekt. Kæmpe afrikanske sneglene må ikke slippes fri i den danske natur, da det ville risikere at vi får indført en art i den danske natur som vi ikke er interesseret i. Sneglene betegnes som en invasive dyreart og kunne i værste fald bekæmpe danske plante- og dyrearter. Pædagogen må ligeledes fjerne og bortskaffe æg og udklækkede snegleunger, for at holde bestanden nede.

Aktiviteter: 

Det er pædagogens rolle at motivere eleverne.
Og inddrage snegle holdet i undervisningen så vidt det er muligt.

Vi kommer her med vores bud på forskellige aktiviteter, som man jævnligt kunne lave med eleverne, for at forhindre, at sneglene blot bliver til endnu en genstand som bare står hen i klasselokalet:

• Måle/veje sneglene og lave diagrammer/kurver og udregninger af vækstforholdene.

•  Fange snegle i naturen i marmeladeglas? Hvad skal der ind i glasset for at tiltrække snegle?      Æbler, kål, salat osv.

• Lav et forsøg hvor eleverne undersøger hvilken føde sneglene bedst kan lide og om de bruger lugte- eller synssansen for at finde føden. 

• Lav et forsøg hvor man placere et stykke melon 5 cm væk fra sneglen. Hvis sneglen kan dufte sig frem til føden, så forlæng igen afstanden med 5 cm hver gang og undersøg hvor langt lugtesansen rækker hos sneglen. 

• Lav eksperimenter med sneglens hastighed. Brug millimeterpapir og mål med et stykke snor hvor langt sneglen nåede på 30 sek. Lav udregninger hvor hurtigt sneglen er i minuttet eller i timen. Brug gerne flere snegle og find den hurtigste. 

• Sneglevæddeløb. Lav evt forskellige underlag og undersøg hvilket underlag snegle bedst foretrækker. Er det sand, græs, sandpapir, asfalt, sten, grus osv

• Lav en lille mini trækvogn af en tændstikæske, snor og tape (tapes fast på sneglens hus) og se hvor tunge genstande sneglen kan trække afsted med. Udregninger hvor meget sneglen kan trække i forhold til egen vægt, og overfør dette på dig selv.

• Tegn, mal eller brug modellervoks/ler til at lave din egen snegl.  

• Tilbered og smag på hvidløgsmarinerede vinbjergsnegle fra supermarkedet- tal om alternativer til det kendte kød vi i dagligdagen indtager i rig mængder. Kan der produceres kød nok til alle også når befolkningstallet bliver ved med at vokse? Og kan vi få proteiner ind i vores kost på en anden måde? fx insekter 

• Lave snegle boller     

            

Kilde
https://www.pinterest.co.kr/pin/784963410029003207/?lp=true

Aktiviteterne er mange og det er kun fantasien der sætter grænser.
Vi glæder os til at få besøg af eleverne fra Fjordskolen og høre deres mening og det at holde snegle.

Vi ses på bloggen.

Biodiversitetsprojekt

Vi besluttede os for at lave en fuglekasse til foderkugler.

Meningen med denne kasse er, at der kan ligge foderkugler i de 4 hjørnerum.

Biotop-aktivitet - bål og snitning

I går (16/01) var en blæsende dag. Så meget at træer væltede og tilstrækkeligt til, at vi blev enige om, at vi ikke tog ud i biotopen, med tanke på vores sikkerhed.

I stedet for valgte vi at afprøve vores aktiviteter på UC Syd i bålhytten.

Afprøvning af alternativt finsk komfur

Normalt skal man gøre som på billedet til venstre, men bruge en meget større træstub og i stedet for en sav, skal man bruge en motorsav. Vi forsøgte os med at binde træstykker sammen for at få den rette størrelse på komfuret.

Det betød, at luften nemt kunne trænge ind fra alle sider og derfor ville den brænde hurtigere.

Vi havde høvlet træ, som vi ville lægge i midten. Det høvlede træ blev derefter overhældt med lampeolie. Det skulle hjælpe med at holde gang i midten, således der blev ved med at være ild.

Vi var klar over at snoren, som bandt træet sammen, på et tidspunkt ville knække. Det ville ikke ske i et normalt finsk komfur. Til venstre ses et billede, der viser bålet efter 20 min. Pga. blæsten fik ilden hurtigt fat i snoren.

Vi var glade for, at vi afprøvede det. Vi så hvordan det kunne fungere og vi fik en forståelse for, hvorfor man skærer ned i en hel stub med en motorsav, i stedet for binde træ sammen. Det positive ved vores metode, var at alle træstykkerne blev godt brændt hele vejen, hvilket ville være en god bund til et bål. 

Vi prøvede også at save ned i en lille stub, for at se forskellen på det, fra de sammenbundne stykker træ. Pga. størrelsen brændte det hurtigt ned, men det var spændende at se, hvordan det brændte og hvor længe. 

Snitteaktivitet

Vi havde tænkt os, at afprøve hvor lang tid det tager at snitte forkellige ting. Afprøve hvor svært det er at snitte i træ og afprøve hvor længe man typisk er fokuseret i en snitteaktivitet.

Det endte med at vejret gjorde aktiviteten lidt træls, men alt i alt var det sjovt at prøve sig frem med snitteteknikker og forskellige måder at holde træet på. Det kan være svært at beslutte sig for en genstand inden og derfor kan man også prøve sig frem og se hvor træet fører én hen.

Vi lavede en brevåbner, en rustik smørkniv og en enkelt spisepind.

Vi havde igen en hyggelig dag med aktiviteter, hvor vores aktiviteter blev afprøvet.

Vi håber vejret er mildere næste gang vi skal ud i vores biotop. 

Vejning af snegle

 Vejning af snegl:

Vi vil hver uge veje sneglene og på denne måde følge med i deres trivsel og udvikling.

Dato
                               Snegl 1       Snegl 2      Snegl 3        Snegl 4         Snegl 5

 
13-01-2020               2 gram      11 gram       96 gram     118 gram      162 gram 

20-01-2020                3 gram      16 gram      118 gram      144 gram     198 gram

28-01-2020 4 gram 24 gram 132 gram 152 gram 202 gram

03-02-2020

10-02-2020

17-02-2020 7 gram 37 gram 124 gram 150 gram 210 gram

24-02-2020

02-02-2020

09-03-2020

16-03-2020

Japanske mosbolde - KokeDama

Biodiversitet:

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet betyder biologisk mangfoldighed, det vil sige antallet af dyre- og plantearter i et område.

Byer, landbrug, skovdrift og veje erstatter og påvirker naturen mange steder, så nogle dyr og planter ikke længere kan leve der. Det betyder ofte, at biodiversiteten bliver dårligere.

Men vi kan også selv lave små tiltag i hverdagen som gør at biodiversiteten forbedres. Og det er ikke kun i haven eller ude i naturen vi kan arbejde med området.

Biodiversitet kan trækkes med helt ind i stuen eller på børneværelset, og her er vores bud på hvordan det kan gøres.

Mosbolde:

Vi har i dag lavet japanske mosbolde som også i dagligt tale kaldes KokeDama.

For at komme i gang skulle vi bruge:

• Mos/Kokosfiber
• Planter
• Lidt jord
• Snor/fiskesnører
• Saks
• En skål

Planter:

Vi brugte vædeløber og sukkulenter.


Info om planterne: 

Væddeløber er en plante i asparges-familien. Væddeløber er en flerårig urt, som kan blive op til 60 cm høj. Røddene er fortykkede til jordstængler. Bladene er smalle, grundstillede og bliver 20–45 cm lange. De hvide blomster sidder på en 30–75 cm lang blomsterstængel.

Sukkulenter er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler: Rodsukkulent f.eks. Asparges, Madagaskarsøjle-slægten. Stængelsukkulent f.eks. Kaktus, Vortemælk-familien og Ådselkaktus. Bladsukkulent f.eks. Aloe, Agave, Krassula, Roset-slægten og Koralranke.

Vædeløbere til venstre og Sukkulent til højre

Det er en sjov lille aktivitet som sagtens kan laves sammen med mange forskellige borgergrupper. Både børn, udsatte borgere og ældre kan have rigtig meget glæde at denne aktivitet og de kan hænges op og pynte mange forskellige steder. 

Mosboldene er tillige meget nemme at holde, da de blot skal vandes en gang om ugen.

God fornøjelse derude.  

Snegle i hus

Naturewarriors

13/1-2020

-Anita, Louis, Rasmus og Robin

Så har vi fået hentet vores snegle.

I fredags forberedte vi os ved at købe ugødet spagnum, noget iceberg salat, revet gulerod, kattefoder og en bestøver. Som set på billedet fyldte vi terrariet med spagnum i ca. 10 cm højde. Derefter hældte vi en masse vand over, for at opnå den høje fugtighed, som er nødvendig for at sneglene kan trives optimalt.

Tilmed havde vi lånt et varmeelement på skolen, som skal hjælpe med at holde temperaturen over stuetemperatur. Der har vi også et termometer, som måler temperatur og luftfugtighed.

Inden vi fik sat vores snegle ind i deres nye hjem, blev det renset og vejet. Som du kan se, har vi både fået store og små snegle. Vi har også fundet bænkebidere, som hjælper med at holde jorden ren i buret. 

Så var de klar til at komme ned i buret. 

Det var super spændende at smide noget mad ned til dem. Der kunne vi se, hvordan de hurtigt fandt vej hen til maden. 

Vi glæder os til at følge sneglene i deres nye hjem.

Planteholdsopgave

Af Robin, Rasmus, Louis og Anita
Gruppe 4
10/1-2020


Vi har studiegruppen valgt at indsamle og dyrke følgende frø/ løg og kerner:

Kategori 1: Frø fra vilde planter 

Blandet blomster frø


Kategori 2: Frø fra køleskabets grøntskuffe / køkkenskabe / krydderihylder 

Tomatkerner
En skive tomat med kød
En stump gulerod
Et fed Hvidløg som spirer og et fed det ikke spire
Kerner fra en rød peberfrugt
Chili
Et alm hel løg
Ingefær som på forhånd havde vækst knopper
Dadel sten
Dadel sten som på forhånd havde lagt i vand i flere uger
Citron kerne
Kartoffel som spire
Kartoffel som ikke spire


Kategori 3: Frø fra frøposer

Krokus løg
Perle hyacint løg
Fugle Hamp
Solsikkefrø
Bladdild
Kruspersille

1. blogindlæg

Vi vil eksperimentere med forskellige frø og grøntsager.
Vi har plantet tomater på to forskellige måder.

I den ene potte har vi kun plantet kernerne, og i den anden potte har vi plantet en skive tomat.


  Vs.    

 

Vi vil ligeledes eksperimentere med om det har en indvirkning på spire processen, at nogle frø på forhånd var i gang med at spire fx kartoffel og hvidløg.

Og om dadel sten som havde lagt i vand, hurtigere vokser frem, frem for dem som var helt tørre. 

Udplantning og udformning at plantepinde/navneskilte

Noget andet vi vil eksperimentere med, er om vi kan få toppen af en gulerod til at sætte rødder og vokse en ny top.

Vi har plantet et helt løg som vi vil undersøge, om det sætter nye rødder og frem vokser en ny grøn top.

  

Ingefær

Kilder: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv

Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.

Frø. Gyldendal
http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Almen_botanik/fr%C3%B8

Om at så:
https://ingridmblog.wordpress.com/insekter-i-haven/


NATURFAGLIGE OVERVEJELSER om Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer:

Planternes behov: 

Alle vores planter kan tåle et indeklima og der er nogen som kan have godt af, at blive omplantet senere, når de er begyndt at spire. Vi har plantet løg og hvidløg, som tåler at stå over vinteren. Så længe de står indenfor har det ikke den store betydning fordi temperaturen er jævn og der ikke kommer frost.


Hvad er et frø?

Frøet er det der giver planten mulighed for at sprede nyt liv.  Frø er formerings- og spredningsorgan hos frøplanter.

Fig. Selve frøet

    Fig. Hvordan frøet udvikler sig

Spredning af frø er noget der er udviklet i samspil med omgivelserne gennem millioner af år. En form for spredningsmekanisme er vindspredning, hvor planten er lavet på den måde, at vinden blæser frøene videre til nyt liv. 

Fig. Frøspredning via vind

Nogle planter kan sprede deres frø på egen vis. Disse kaldes selvspredende. Nogle planter har tilpasset sig en spredning, der afhænger af, at dyr spiser plantens bær, for så at flytte frøet videre i dem. Nogle planter har udviklet røde bær med frugtkød, som tiltrækker fugle og andre dyr.Andre planter har tilpasset sig, en spredning gennem pelsen på  forbipasserende dyr. 

Fig. Frøspredning via dyr

Der findes også blomster der er afhængige af insekter i forbindelse med spredningen.
(Kilde: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: kapitel 5.1 planter i pædagogisk praksis  s. 90-92)

Fig. Bestøvning 1

Fig. Bestøvning 2

Herefter fremvokser en plante og vi har alle en forestilling om hvad en plante er.
De fleste vil sige at det er noget med blade, blomster og rødder.
Der er noget som vokser i jorden og som har brug for lys og vand.
Nogle vil sige det er urter, andre vil sige det er buske eller træer.
Vi kender den også som ukrudt og andre vil igen forbinde planter med deres afgrøder og noget vi er afhængige af i forhold til kost.


Kært barn har mange navne.
Et bud kunne se sådan ud:

Fig: Hvad er en plante?

For at vende tilbage til vores eget plantehold, har vi valgt at placere vores planter i vindueskarmen i en sydlig retning. Ved at vi har placeret vores planter der, får vi mest ud af solen i den tid den er fremme. Hvis vi var i en sommerperiode, ville vi placere de planter der ikke har noget imod lidt lys i en nord - øst retning.

Fig. Placering af potterne

Dyrkningsforhold:

Vi har plantet i plastic, terrakotta (lerpotter) og i opvarmet spirekasser. 




Kredsløb af planter i vores plantehold: